PROFILE

Grundig analyse og finansiering

Opsparingprojekter til formuende privatpersoner og velhavende familier

CHRISTIAN BETTING MERE END 25 ÅR I DEN FINANSIELLE SEKTOR

Christian Betting har mere end 25 års erfaring fra den finansielle sektor. Efter en endt Cand. Merc. eksamen i finansiering fra Århus universitet (HHÅ) begyndte han i 1988 sin karriere som aktieanalytiker hos Alfred Berg Børsmæglerselskab i København. I 1991 tog han springet og startede sit eget firma op, hvor langsigtede pensionsbaserede investeringer til privatpersoner var et kærneområde.

I de næste 15 år havde Christian Betting sit eget firma, hvor adskillige opsparingsprojekter blev formidlet til danske formuende privatpersoner og velhavende familier. Her udviklede Christian Betting sit netværk forankret i den finansielle sektor og grundlagde sin erfaring med at opbygge et firma fra A til Z.

SOLENERGI I EMIRATERNE

Burde være en “No-brainer”

CHRISTIAN BETTING BRÆNDER FOR DEN GRØNNE ENERGI

De Forenede Arabiske Emirater ligger som bekendt i et område af verdenen, hvor solen skinner næsten hele året. Det burde således være en “No-Brainer ” at benytte sig af solenergi, mener Christian Betting.

Selvom man har olie nok til mange år endnu, så er den grønne energi jo CO2-neutral og mængden af sol er ubegrænset. Desuden har man i Emiraterne et meget stort elektricitetsforbrug på grund af den stærke varme og dermed behovet for de mange airconditionanlæg, der alle kører på fuld kraft. Elektricitet bruges også til at omdanne havvand til ferskvand. Det er man nødt til, idet de naturlige vandreserver i undergrunden er næsten ikke eksisterende.

CO2-fodaftrykket i Emiraterne er derfor blandt et af de største i verden, hvilket er en medvirkende årsag til at man nu opprioriterer den grønne indsats.

Ydermere er den teknologiske udvikling indenfor solenergi og andre vedvarende energikilder vokset med eksponentiel kraft og prisen på elektricitet herfra er faldet konstant.

STÆRK BRANDINGEFFEKT

Ved en ansvarlig el-produktion

I dag er prisen på elektricitet produceret ved hjælp af solenergi særdeles konkurrencedygtig i forhold til kul eller andre fossile brændstoffer.

Udviklingen har såledesgjortgrønenergirentabel, hvilket lover godt for det fremtidige CO2-fodaftryk.

Christian Betting ser også yderligere og positive sideeffekter som følge af øget brug af vedvarende energi. Her kan eksempelvis de meget omtalte klimaforandringer, som er en ubehagelig konsekvens af det stigende CO2– fodaftryk. Dette vil påvirke os alle på sigt. Den globale opvarmning får som bekendt indlandsisen til at smelte og verdenshavene til at stige. Dette giver mangel på rent drikkevand og forstyrrelser af økosystemerne.

Grøn energi er således ikke alene godt for miljøet i dag, men hjælper også med til at sikre fremtiden for vores børnebørn og oldebørn.

ENKEL OG DOKUMENTERET TEKNOLOGI

En stabil og forudsigelig produktion giver stærk finansiering

HVORFOR ER SOL ENERGI INTERESSANT?

Opstartsomkostningerne ved brug af solenergi er forholdsvis store. Omvendt er solcellernes tekniske og økonomiske levetid er også meget lange. Desuden er solenergi produktion præget af en høj grad af forudsigelighed og sikkerhed.

Dette skyldes flere faktorer. Først og fremmest er teknologien bag solenergi dokumenteret og relativt enkel. En solcelle består nemlig kun af en silikonekerne bag glas. Modsat ved eksempelvis vindenergi produktion, har man altså ingen bevægelige dele, der kan gå i stykker.

Producenterne af solcelle moduler giver da også typisk en levetidsgaranti på 20-25 år. Og selv herefter, oplever man kun en beskeden årlig reduktion i el produktionen. Et sol anlæg kræver herudover kun en minimalt vedligeholdelse. Normalt er en let afvaskning al rigelig.

Endelig er mængden af sollys forholdsvis konstant, hvilket sikrer en stabil og forudsigelig energiproduktion. Især på den sydlige halvkugle, hvor solen skinner meget længere. I Emiraterne har man dog udfordringer med støv og sand, men grundet de lave arbejdslønninger er denne udfordring til at overkomme.

Kombinationen af de lave vedligeholdelsesomkostninger, den lange tekniske og økonomiske levetid samt den forudsigelige el-produktion giver således gode betingelser for en stærk finansiering.

Specielt på dette område udnytter Christian Betting sit netværk. Dette har tit og ofte resulteret i finansieringsløsninger på mere end 85-90%. Selvfølgelig på baggrund af en attraktiv og konkurrencedygtig seniorfinansiering.

DANSK WORK-LIFE-BALANCE

Ikke uden grund blev Danmark udnævnt til den “Lykkeligste nation i verden”

CHRISTIAN BETTING ER MEGET MERE END BLOT EN FORKÆMPER FOR GRØN ENERGI

Når Christian Betting ikke har travlt med at sikre nye forretningsforbindelser eller promovere grøn energi i Dubai eller øvrige steder, nyder han en lang række aktiviteter sammen med sin familie. Det har været muligt for Christian Betting og hans hustru at tage den anerkendte danske ”work-life-balance” med fra Danmark.

Som Christian Betting siger: “Lange arbejdsdage står ikke nødvendigvis i modsætning til et liv udover arbejdet”. Det er ikke den fysiske belastning i antal timer, der er hårdest. Det afgørende er den psykiske arbejdsbelastning. Det nytter ikke noget at tage tidligt hjem, hvis man er irritabel, fraværende og alligevel tjekker mails på mobilen hvert femte minut.

Det er altså overensstemmelsen mellem ansvar og indflydelse på jobbet i kombination med et godt privatliv, der er katalysatoren for, at vi lykkes med vores opgaver og få succes.

Vores performance er bedst, når der er balance. Når den er til stede, følger følelsen af work-life balance helt naturligt efter. Det giver overskuddet til at prioritere, skabe merværdi og samarbejde. Vi bliver mere innovative, laver færre fejl og kan tage fra arbejdet med energi og overskud til resten af livet.

Som Christian Betting siger: “Med fokus på work-life-balance kan man sagtens brænde for sit arbejde, uden selv at brænde ud”.

MANGE GODE TIMER UNDER HAVETS OVERFLADE

Kontrol, overblik og konsekvente beslutninger er sat i højsædet

DYKNING

I en alder af 31 år tog Christian Betting sit første PADI dykkercertifikat på Maldiverne. Sidenhen blev dette udbygget med et PADI Advanced Open Water dykkercertifikat. Dette certifikat omfatter blandt andet et dybdedyk, hvor man skal ned på mere end 40 meter. På denne dybde forsvinder farvesynet og syns bredden. Man ser ydermere alle bevægelser som i et stroboskoplys. Sagt med andre ord er synsfeltet begrænset til kun at kigge lige frem og man ser alt i “hakkende” bevægelser. En skræmmende med også en meget spændende oplevelse.

For at færdiggøre certifikatet skulle man også ud på flere natdyk, hvor adrenalinen virkelig kommer på sin prøve. Disse dyk foregår ned til 20 meters dybde i buldrende mørke, og man kan udelukkende navigere ved hjælp af en lille lommelygte. Man skal her virkelig have kontrol over lys, luft og blylodder. Som følge af vægtløsheden forsvinder fornemmelsen af, hvad der er op og ned på omkring 15-20 meters dybde.

Christian Bettings interesse for dykning har givet ham adskillige og spændende oplevelser mange forskellige steder i verden. Lige fra Maldiverne, Thailand, Indonesien og til de små Dansk Vestindiske øer i Caribien.

Under disse dyk har han mødt masser af forskelligartede fisk såsom hajer, rokker, moræner, barracudaer, søheste og andre spændende fisk i alle regnbuens farver. Blandt koralrevene har skildpadder heller ikke været et usædvanligt syn.

Det er også blevet til dykkeroplevelser af de helt store slags. Dette eksempelvis ned til et mere end 100-årigt gammelt spansk skibsvrag med bronze kanoner ombord. Et spændende dyk som Christian tog sammen med sin søn. På samme tur blev det også til et dyk ned til et sunket havareret jagerfly fra anden verdenskrig.

Dykningen har Christian Betting ført videre til hans ældste søn. Han tog efter endt PADI Certifikat med ud på sit første dyk, da han kun var 10 år gammel. Sidenhen har de begge to haft mange gode timer sammen under havets overflade.

MÅSKE DANMARKS SMUKKESTE Ø

Dejlige fiskeri- og naturoplevelser både i Danmark og i udlandet

Lige siden barnsben har Christian Betting dyrket fiskeri. Alle former for fiskeri har haft hans interesse. Han har fanget hornfisk fra stranden i Helsingør og fisket efter torsk og sild fra fiskekutter på Øresund.

Herudover er det blevet til både rødspætter og pighvar fra sin egen jolle på Samsø sammen med venner og familie. Det er ikke uden grund at Samsø tit og ofte bliver kaldt Danmarks smukkeste Ø. Her står tiden stille og man er altid tæt på skov og strand. På Samsø er man i øvrigt også meget dedikeret med udnyttelsen af vedvarende energi. Faktisk er det Danmarks eneste ø, der nu er blevet 100% selvforsynende med energi. Man har satset stærkt på både biogas, sol og vind for at opnå dette mål.

Den største fiskeoplevelse var nok da han som 30-årig fangede en flot Sailfish nær Phi Phi Island i Thailand fra en traditionel Longtail båd af træ. Det tog flere timer at få denne kæmpe fisk hevet om bord. Fisken var faktisk så stor, at man blev nødt til at sejle den træt. Efter et par timers kamp kunne Christian Betting med en helt almindelig fiskestang hive den enorme fisk op i den forholdsvis lille og primitive båd.

Sidenhen er det blevet til mange hyggelige fisketure på ferier med familie og børn. Herunder i det lille emirat Fujairah, der ligger nord for Dubai.

Her er der er rige muligheder for at fange spændende og eksotiske fisk, idet Fujairah ligger lige ud til den fiskerige Omanbugt. Interessen for fiskeri har Christian lært begge sine børn, og specielt hans yngste søn nyder en god fisketur når muligheden byder sig.

Sidenhen er det blevet til mange hyggelige fisketure på ferier med familie og børn. Herunder i det lille emirat Fujairah, der ligger nord for Dubai. Her er der rige muligheder for at fange spændende og eksotiske fisk, idet Fujairah ligger lige ud til den fiskerige Omanbugt. Interessen for fiskeri har Christian lært begge sine børn, og specielt hans yngste søn nyder en god fisketur, når muligheden nyder sig.

DEN AUTENTISKE SKIPERLE VAL D’ ISERE

Christian føler sig lige så meget hjemme på et par ski som på en cykel

SKI

I en alder af 6 år startede Christian Betting med at stå på ski og han føler sig i dag lige så meget hjemme på et par ski som på en cykel. Det foretrukne område er Val d’Isere i Frankrig, hvor han både nyder de udfordrende sorte løjper og de store vidder med brede og familievenlige pister. Er der for megen sol på løjpen, har man også her mulighed for at tage turen videre op til de to højt beliggende gletsjere, der oven i købet er forbundet med over 150 forskellige pister. Mange gange er vinterferien derfor gået til Val d’Isere og de mere end 300 kilometers pister sammen med familie og børn.

I Val d’Isere er afterski jo som bekendt også i verdensklasse. Noget som Christian Betting sætter stor pris på. Her er der livemusik, dans på de udendørs borde og champagne i håret, hvis du ikke passer på. Om aftenen befinder man sig i en autentisk by fyldt med sjæl og masser af gode restauranter. De serverer klassisk fransk mad af høj kvalitet med dertil hørende franske vine.

Så selv om Christian Betting også prøvet at stå på ski i både Norge, Schweiz og Østrig har det altid været Val d’Isere som turen er kommet tilbage til.

FRANSKE VINE

Christian Betting’s helt store passion er vine og i særdeleshed franske vine. Skal han vælge et område, der falder i hans smag er vinområdet Pauillac i Bordeaux blandt hans klare favoritter. Specielt navne som Château Latour, Château Mouton Rothschild, Château Lafite Rothschild og Château Comtesse de Lalande hører til de vine han allerhelst drikker. Men også en “outsider” som Château Talbot der kun er en 5. Cru er blandt favoritterne. Hans yndlingsdruesort Cabernet Sauvignon er selvfølgelig den dominerende druesort i Pauillac området. Netop den drue er selve garantien for den gode balance og aroma samtidig med at finessen blandt disse vine stadig er dominerende.

Pointene fra vinguruen Robert Parkers aktuelle vinsmagninger bliver også flittigt nærlæst. Gælder det de mange og spændende vine fra Pauillac, vil Christian altid gerne diskutere emner som bouquet, karakter, krop og elegance blandt de forskellige slotsaftapninger.

Flytningen til Dubai har desværre besværliggjort Christian Bettings interesse for vin.

Dubai er som bekendt et muslimsk emirat og man må jo som udgangspunkt ikke drikke alkohol her. Heldigvis kan man som Europæer få en alkohollicens. Vin og alkohol findes også på de fleste store hoteller og restauranter, men udvalget er selvfølgelig sparsomt. Christian Betting må således nyde sine Pauillac’er og andre franske druer når han er i Europa.

EUROPATOUREN I DUBAI ER GOLFENS MEKKA

Forretning og sport under uformelle forhold

GOLF

Christian Betting har spillet firmagolf på hyggeplan siden 2001, hvor hans firma var sponsor for en af de førende golfturneringer i Danmark. Golf er som bekendt en rigtig god måde at møde forretningsforbindelser på under uformelle former. Siden han er flyttet til Dubai, er det blevet til endnu flere stunder på golfbanen. Nok specielt fordi Christian Betting bor lige ud til en af de bedste golfbaner, hvor blandt andet Europatouren tager sin afslutning hvert år. Her er det blevet til mange spændende timer, ikke alene med forretningsforbindelser, men også gode venner.

MOTION OG FITNESS

Motion skal jo være en fast del og en naturlig rutine i hverdagen. Christian Betting forsøger derfor også at komme i det lokale træningscenter med jævne mellemrum. Det er som bekendt nødvendigt at træne de ekstra kilo på sidebenene væk efter et godt glas vin. I Dubai er der også ligesom i Danmark adskillige indbydende fitness centre.

Specielt når man har rundet det skarpe hjørne, er det jo vigtigt at man har styr på balancen mellem kalorieindtag og forbrænding. Desværre bliver det, som det nok gælder for de fleste andre, ikke til nok. I den travle hverdag kommer der jo tit og ofte mange ting i vejen, hvor man ikke føler, at man har tid eller overskud til at træne.

Det skal dog ikke være en undskyldning og fitness og motion er derfor et område, hvor Christian virkeligt prøver at forbedre sig og komme ind i en god rutine.

KONCENTRATION PÅ SKYDEBANEN

Langt væk fra Dubais pulserende business miljø

LERDUESKYDNING

Christian har for mange år siden taget jagttegn i Danmark og nyder at tage en tur på skydebanen i Dubai når lejligheden byder sig. Faciliteterne og ikke mindst sikkerheden er her helt i top. Der er rig mulighed for at træne sine færdigheder med både hagl og riffel. Med haglgeværerne er der mulighed for at træne både med “Over and Under” og “Side by Side”.

Lerdueskydning er jo kendt som målskydning efter flyvende “duer”. De kommer altid fra flere afstande, flyveveje, vinkler, og højder, så det er en sportsgren, hvor det virkelig gælder om at være rolig og præcis.

Også hastigheden kan varieres, så ikke to skud er ens. En rigtig spændende sport som Christian nyder sammen med gode venner og forretningsforbindelser. På skydebanen er man langt væk fra Dubais pulserende Business miljø så her får man virkelig ro på.